ニキータ・クラストルゥプのインスタグラム(nikitaklaestrup) - 7月6日 18時03分


Jeg vil ikke have børn. Og jeg vil virkelig ikke have samtalen om børn. “Hvorfor skriver du så om det på instagram???” Fordi jeg er idiot og lige nu vil jeg bare gerne åbne op for samtalen på andres vegne og så aldrig nogensinde blive spurgt “Hvornår skal dig og Casper så have børn?” igen. Fordi det er noget, jeg bliver spurgt om. Jeg bliver spurgt af familiemedlemmer, kollegaer, journalister og hver gang svarer jeg “Forhåbentligt aldrig” og skal så derefter høre på, at det må jeg aldriiiiig sige og at jeg nok skal skifte mening. Lad os lige forestille os, at jeg hverken havde tatoveringer eller hund. Og jeg så sagde “jeg skal aldrig have en tatovering”. Folk ville nok sige “Godt valg. Tatoveringer er permanente og måske skifter du mening”. Hvis jeg sagde, at jeg aldrig skulle have en hund, ville folk nok sige “Godt valg. En hund er et kæmpe ansvar og du kommer til at opgive meget frihed og fleksibilitet for den. “ Gæt hvad der også er rimelig fucking permanent og et fucking stort ansvar? Børn.
Sundhedsstyrelsen vil gerne have, at læger helt uopfordret skal tale med kvinder mellem 18 og 30 om at få børn. Hvilket vil sige, at da jeg for tre år siden tog til lægen, fordi jeg i en kæmpe brandert havde fået trykket et ribben, så skulle min læge lige have tilføjet “Skal du egentlig ikke også snart have et barn?”. Ja, jeg virkede jo totalt som en person, der var klar til at tage ansvar for et andet liv i det øjeblik. For mig ville det være vanvittigt grænseoverskridende. Jeg bliver allerede bombarderet med budskabet om, at mine æggestokke burde vibrere hver gang jeg hører en skrigende baby. Og jeg er klar over de risici, der er, hvis man vælger at få børn sent. Måske skifter jeg en dag mening om børn - we’ll burn that bridge when we get there. Men for nu, vil jeg bare gerne have en lille pause fra forestillingen om, at det at blive mor er det største, jeg overhovedet kan stræbe efter.


[BIHAKUEN]UVシールド(UVShield)

>> 飲む日焼け止め!「UVシールド」を購入する

6,548

295

2020/7/6

ニキータ・クラストルゥプを見た方におすすめの有名人